Julen kan være en svær tid i familier med angst

Juleferien kan både være en kærkommen pause fra hverdagen og samtidig en stor udfordring, fordi der er så mange forventninger at leve op til omkring julearrangementerne.

Juleferien nærmer sig, og 2019 er ved at være slut. Jeg husker tydeligt mine følelser fra dengang min søn i en alder af 10 år udviklede angst. Jeg kan huske, at jeg på den ene side glædede mig til juleferien, som betød, at jeg i en kort periode ikke behøvede at have det dårligt over min søns skolefravær. Men på den anden side betød det, at jeg vidste, at jeg i stedet ville få det dårligt over, at min søn var så ramt af angst, at han ikke havde kræfter til vores familie til diverse familiearrangementer i juledagene.

Jeg oplevede, at det var svært for min familie at forstå, hvorfor at min søn ikke kunne besøge dem, eller hvorfor han ikke ville have besøg af dem. Jeg blev ked af, at de ikke forstod det, men faktisk forstod jeg det jo heller ikke rigtig selv. Jeg oplevede bare, at mit barn havde det rigtig skidt. Allerværst var det for min søn, som fik dårlig samvittighed, og han var om nogen endnu mere ked af det, fordi han ville jo gerne være sammen med familien, men han kunne simpelthen ikke, fordi hans følelser af angst blev så voldsomme, at han også fik det fysisk dårligt.

Dilemma

Det er nu ved at være nogle år siden. Min søn er blevet 18 år og har ikke længere angst. Men i Foreningen for børn med angst oplever vi, at mange forældre står i det samme dilemma, som jeg gjorde dengang. Derfor tilbyder vi nu forældrerådgivning og opretter forældrenetværksgrupper, fordi vi mærker, at  det gør en forskel for forældre til et barn med angst at få talt med andre, der ved hvordan det føles at have et barn med angst.

Nogen gange har man brug for et godt råd, men mange gange er det nok bare at få talt højt om de daglige problemstillinger, man oplever.

Til slut vil jeg på foreningens vegne ønske alle en god jul og et godt nytår. Vi glæder os til at forsætte med vores arbejde i 2020.

palme

 

0 kommentarer på “Julen kan være en svær tid i familier med angstTilføj din kommentar →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *