Oplæg med Mathilde der fortæller sin historie om at have angst

View Calendar

I anledning af Sindets dag, tilbyder Foreningen for børn med angst, dette gratis arrangementet. Det er først til mølle princippet, alle er velkommen og tilmelding skal ske på mail til: mia@boernmedangst.dk

Formand for Foreningen for børn med angst, Mia Kristina Hansen vil byde velkommen og fortælle om sin oplevelse, i forhold til at være mor til et barn med angst.
Derefter fortæller Mathilde om sit liv med angst og autisme, samt om sin rejse ud af angsten for sæbe.
Mathilde beskriver sit oplæg sådanne her:
“Foredraget fortæller min historie om, hvordan jeg kom ud af min angst for sæbe, som havde plaget mig i 6 år. Jeg starter ud med at fortælle om de første år af mit liv og om, hvordan det bliver tydeligt for mine omgivelser, at jeg er anderledes og har nogle grundlæggende forudsætninger, som gør mit liv mere vanskeligt end andres. Herefter følger en beskrivelse af mit møde med skolen, og af hvordan min autisme påvirkede mig op gennem mit skoleforløb, som bl.a. var præget af flere skift.

Foredraget fokuserer herefter på den angst, som fulgte med som konsekvens af flere års stressbelastning, og som ødelagde mange år af mit liv. En særlig opmærksomhed rettes mod mit arbejde ud af angsten, hvor jeg blandt andet viser og fortæller om de angstskemaer, som fik afgørende betydning for min rejse ud af angstens greb. Foredraget afsluttes med et blik ud i fremtiden og en udpegning af de mål, jeg allerede nu har nået – og de som ligger og venter på mig.”