Kurser, Workshops & Oplæg

Kurser

Vi afholder forskellige arrangementer i form af workshops, oplæg og kurser, som blandt andet kan være med til at skabe forståelse og tolerance for børn og unge med angst.
Du behøver ikke være medlem af foreningen, for at kunne deltage i vores arrangementer.

Vores kurser afholdes, på baggrund af de regler og anbefalinger der er fra myndighederne i forhold til coronavirus.

Indlæser Begivenheder

« Alle

  • This event has passed.

Online-konference om børn og unge med angstproblematikker

6. marts kl. 10:30 - 12:30

Gratis

Foreningen for børn med angst inviterer i samarbejde med  Forlaget Lindhardt og Ringhof til  online-konference live på YouTube om børn og unge med angstproblematikker.

Konferencens henvender sig til alle forældre og pårørende til børn og unge med angstproblematikker, fagprofessionelle, politikere og andre, som har interesse i at få viden om børn og unge, der til daglig er udfordret og hæmmet i at deltage i livet på lige fod med jævnaldrende.

Med konferencen ønsker vi, at deltagerne får en  grundlæggende viden om angst hos børn og unge og hvilke muligheder, de er  for behandling og hjælp. Målet er, at deltagerne får  inspiration til, hvordan de kan sætte gode rammer for det enkelte barn og ung. Samtidig ønsker vi, at konferencen kan give håb til alle og vise, at der kan gøres noget med den rette hjælp og viden.

Der vil være et oplæg med hjerneforsker og speciallæge i psykiatri, Peter Lund Madsen. Peter Lund Madsen vil fortælle  om angst hos børn og unge med udgangspunkt i hans  kommende bog ”Når børn og unge får angst”.
Journalist Mark Stokholm fra DR vil være vært for konferencen, hvor han med en indlevende nysgerrighed vil interviewe deltagerne.

Program for dagen:

  • Kl.10.30-10.35 – Velkommen ved Lotte Lykke fra Forlaget Lindhardt og Ringhof, og Mia Kristina Hansen formand for Foreningen for børn med angst
  • Kl. 10.35-11.05 – Peter Lund Madsen fortæller om angst hos børn og unge med udgangspunkt i hans kommende bog ”Når børn og unge får angst”.
  • Kl.11.05-11.25 – Interview med Jesper Pedersen, ledende overlæge for børne og unge psykiatrien i Region Sjælland.
  • Kl. 11.25-11.30 – Pause
  • Kl. 11.30 – 11.45 – Interview med Natacha Hansen, privat socialrådgiver på børnefamilie- og ungeområdet.
  • kl. 11.45 -12.00 – Interview med Carsten Juul, Privatpraktiserende psykolog
  • Kl. 12.00 – 12.30 – Politisk debat med Trine Torp (SF) medlem af folketinget, Sophie Hæstorp (A) regionsrådsformand i Region Hovedstaden og Pernille Beckmann (V) borgmester i Greve Kommune

Det er gratis at deltage i konferencen, som vil blive sendt på YouTube. Du behøver ikke være medlem af Foreningen for børn med angst for at deltage.

Efter tilmelding vil  du modtage et link til konferencen i uge 9.

Har du spørgsmål til program, tilmelding eller andet, er du velkommen til at kontakte Mia Kristina Hansen på mail: mail@boernmedangst.dk

Vi glæder os til at inspirere jer online, og I er meget velkommen til at inviterer andre, til også at deltage.

Detaljer

Dato:
6. marts
Tidspunkt:
10:30 - 12:30
Pris:
Gratis
Hjemmeside
https://www.youtube.com/channel/UCKOJc4LVbNCT5u1AJIEhPoA

Sted

YouTube

0 kommentarer på “Online-konference om børn og unge med angstproblematikkerTilføj din kommentar →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *