Et pusterum i børnehøjde!
Danske børn og unge har fået lange dage i skolen og institutionerne, og hverdagen er fyldt med mange indtryk og med nyheder fra hele verden.
I Danmark sidder der i gennemsnit to børn i hver folkeskoleklasse, som har angst eller bekymringer i sådan en grad, at det hæmmer deres hverdag. Det er altså mellem 60.000-100.000 børn i alderen 7-17 år – og det er ALT for mange.
Cool Kids Pop Up Café er et dagsprogram og en åben café med små foredrag, film, workshops, børnemindfulness og koncerter. Programmet kan nydes af alle og giver samtidig konkrete redskaber til en mental værktøjskasse, som kan bruges hjemme.
Cool Kids Pop Up Café er desuden en pilotversion af den type netværkshus, som den ungdomspsykologiske klinik, Cool Kids, arbejder på at etablere som permanent tilbud til børn med bekymringer og angst og deres pårørende. Idéen er at skabe et socialt værested, hvor familier med børn ramt af angst hurtigere kan søge råd, sparring og støtte uden først at skulle igennem et langvarigt behandlingssystem.
Fri entré!
___ PROGRAM ___
Kl. 10.00: Cafeen åbner
Kl. 10.00 – 11.00: Netværkskaffe for familier: Lider vores barn af angst? Og hvad er angst i familien?
Kl. 11.00 – 13.00: Workshop: Kreativt værksted v. Lilliana Hessel
Kl. 10.30: Børneuniversitetet: Hvad er angst og bekymring?
Kl. 10.45: Personlig fortælling om angst og bekymring
Kl. 11.45: Koncert: Drømmekvarteret (for børn i alderen 3 – 6 år og deres voksne)
Kl. 12.30: Film: Mor, jeg er bange – Introduktion v. instruktøren
Kl. 11.30 – 13.00: Debat: Mødet med systemet og forbyggelse af angst hos børn. Med bl.a. Karsten Skawbo-Jensen (C), Laura Lindahl (LA) og Lotte Kofoed SF Frederiksberg (SF)
Kl. 13.00 – 18.00: Workshop: Kreativt værksted v. Institut for Kunstterapi
Kl. 13.00 – 19.00: Workshop: Madlavning
Kl. 13.00 – 16.00: Virtual reality – Hunden bider ikke
Kl. 13.40: Børneuniversitetet: Cook Kids
Kl. 14.00: Personlig fortælling om angst og bekymring. Mød Mathilde Lusty Sørensen, som står bag bloggen Mit liv med angst og autisme.
Kl. 14.20: Mindfulness for børn m. Gry Ravn Rønne
Kl. 15.00: Workshop: Kropssprog med David Owe David Owe
16.00: Workshop: Mød en fagperson – Samtaler v. caféborde
Kl. 16.30: Koncert: Drømmekvarteret (for børn i alderen 7 – 12 år og deres voksne)
Kl. 17.15: Børneuniversitetet: De 6 postkort
Kl. 17.40: Personlig fortælling om angst og bekymring
Kl. 18.00 – 19.00: Fællesspisning
___ PROGRAMMET UDDYBET ___
Drømmekvarteret: Musiker og guitarist Mikkel Nordsø og storyteller Farnoush Bassri afholder fortællekoncerter for børn og deres forældre. Det musikalske fortællespil skaber pauser i børnenes sind og giver plads til at skabe indre billeder. I en verden fyldt med skærme og planlagte aktiviteter får barnet her en mental pause.
Fællesspisning og madlavningsworkshop: Under kyndig vejledning af kokken Martin Zhittauer Paaske tilbereder og serverer en gruppe børn og unge en fælles middag, som sælges til publikum til fællesspisningen, der afslutter arrangementet kl. 18.00. Madbilletter sælges i Resonans Caféen.
Kreativt værksted: Hele dagen er der åbent værksted, hvor alle gæster får mulighed for at arbejde kreativt. Værkstedet faciliteres af en kunstterapeuter fra Institut for Kunstterapi og Lilliana Hessel, der laver en postkortworkshop.
Debat: Ønsket er at skabe dialog og debat omkring sundhedssektorens tilgang til angstbegrebet og familiers vilkår og at diskutere brugen af alternative cognitive metoder/ikke-medicinske metoder – herunder kunst, mindfulness mv. Deltagende politikere er bl.a. Karsten Skavbo-Jensen (C), Laura Lindahl (LA) og Lotte Kofoed (SF).
Workshop: Mindfulness for børn v. Cand.pæd.psych. Gry Ravn Rønne. På workshoppen kan børn prøve mindfullness og få råd til, hvordan mindfulness kan bruges som værktøj i et liv med angst og bekymringer.
Møde med fagfolk: Debat og dialog ved caféborde. Mød psykologer, kunstterapueter, repræsentatnter fra Sind Ungdom og forældre med børn med angst.
Netværkskaffe for familier: Mød andre forældre til børn med angst eller behandlingssystemet. Det handler om at dele erfaringer og viden og tømme tvivl og undren på folk, der står i samme situation.
Virtual Reality: Prøv spillet “Hunden bider ikke” med VR-briller. Spillet er udviklet til børn og unge, der er bange for hunde og andre dyr.
Kropssprog med David Owe: Oplæg om angst samt en workshop, hvor børn og unge kan afprøve metoder, der kan hjælpe dem til bedre at udtrykke sig udadtil, så de eksempelvis kan tale og agere på en måde, så de bliver hørt og bedre kan indgå i større, sociale sammenhænge.
Personlige fortællinger om angst og bekymring: Unge fortæller om deres liv med angst og bekymringer.
Børneuniversitetet: Korte, faglige oplæg om angst og bekymringer fortalt i børnehøjde.
Filmvisning af “Mor, jeg er bange”: I filmen følger vi tre familier, der kæmper for at få hverdagen tilbage i livet. Vi er til stede derhjemme og i hverdagslivet, når angsten bremser børnene og de voksne i deres almindelige udfoldelse – og i visse tilfælde spolerer og ødelægger familien. Vi følger blandt andet børnene, når de er sammen med forældrene og får et kursus i, hvordan de skal bekæmpe angsten.