Sponsorer
Hos Legebutikken.dk støtter vi Foreningen for børn med angst hver gang vi sælger en bekymringsbamse fra Sorgenfresser.
Vi har valgt at støtte Foreningen for børn med angst fordi vi selv har haft angsten tæt på. Vi ved hvor svært det kan være at være forældre til et barn med angst, og hvor svært det kan være for barnet at være i angstens greb.
Sorgenfresser bamserne kender vi fra vores eget møde med angsten og gennem det Cool Kids forløb som vi stiftede bekendtskab med. Her blev bamsen brugt som et redskab til at få åbnet op for nogle af de rigtig svære følelser og tanker som barnet bar rundt på.
Idéen med bamserne er at man kan tegne eller skrive sine tanker ned på et stykke papir, gemme det væk i bamsens store mund og lyne lynlåsen til. Bekymringerne ”spises” af bamsen, og forældrene får mulighed for at læse sedlerne når bamsen tømmes.
Sorgenfresser bamserne er skøre, skæve, store og små og har hver deres personlighed. Men fælles for dem alle er at de elsker at spise bekymringer og sorger, og så bruges de verden over af terapeuter og forældre som et led i kampen for en hverdag uden angst.
Vi hos Designheroes har et tæt forhold til Angsten og har fra foreningens start støttet og opfordret deres mission. I den sammenhæng har vi udviklet foreningens hjemmeside samt visuelle identitet uden beregning for at gøre det lettere for børn og forældre at få hjælp, rådgivning og viden om angst.
Designheroes er et full service reklamebureau med fokus på ehandel, profilsider samt online reklamering
Vi har hos Døssing & Partnere mødt stifteren Mia Kristina Hansen og blev hurtigt ramt og meget rørt, over hendes historier.
I den forbindelse ønsker vi at støtte foreningen Børn med angst.
Døssing & Partnere bidrag, bestå i gratis udarbejdelse af foreningens regnskab og løbende bogholderi.
I buy aid ser vi meget frem til samarbejdet med Foreningen børn med angst, da vi føler foreningen bidrager aktivt til at tage fat i et område, som vitterlig behøver større opmærksomhed. Vi håber, at vi med vores indsats kan bidrage til at I kan komme endnu længere ud med jeres budskab.
Som vort navn indikerer, så har vi specialiseret os i at tilbyde virksomheder dagligdags varer, hvoraf 10 % af prisen doneres direkte til vores NGO partnere. Vi kan tilbyde kaffe, kildevand, bolsjer, chokolade samt diverse kontorartikler. Varerne har enten organisationernes logo påtrykt eller buy aid logo. I denne kampagne tilbyder vi kuglepenne og post-it blokke med Foreningen børn med angsts skønne logo på.