Er det svært at komme hjemmefra til store arrangementer og familiesammenkomster? Hvis det føles bedst at blive hjemme eller blot at være få omkring bordet, så er det den rigtige beslutning

Juleferien er både en pause fra hverdagen og samtidig et møde med andre menneskers forventninger til familien. For mange er ikke blot ferien, men hele december en periode med mange invitationer, man skal tage stilling til.

Jeg kan huske, hvordan jeg glædede mig til juleferien, dengang min søn havde angstproblematikker. For det betød, at jeg i en kort periode ikke behøvede at have det dårligt over min søns skolefravær. Min søn fik også en pause fra hans dårlige samvittighed og følelse af ikke at være normal.

I hverdagene kunne morgenerne være fyldt med dårlige følelser for os begge. I begyndelsen af hele forløbet var morgenerne også meget konfliktfyldte. Jeg kan huske, hvordan jeg fik en knude i maven, så snart jeg vågnede. For jeg frygtede, at min søn havde det for dårligt til at kunne komme i skole. Det var hårdt at se, hvordan han følte sig ensom, fordi han ikke længere formåede at være en del af klassefællesskabet. Samtidig var jeg også super nervøs for det faktum, at han ikke fik undervisning, og jeg bekymrede mig for hans fremtid. Selvom han kun var 10 år, da angstproblematikkerne begyndte, så blev jeg mere og mere bekymret for, om han nogensinde ville kunne tage en uddannelse.

Derfor var juleferien en lille pause fra den udfordring, der handlede om skoledelen, i forhold til min søns angstproblematikker.
Men på den anden side så kan man ikke holde ferie fra angsten, for angsten kommer også til udtryk på andre tidspunkter. Derfor er der et men i forhold til juleglæden. Nemlig det men, der handler om, at juledagene ofte indeholder diverse familie arrangementer, som barnet også har svært ved at deltage i.
Jeg oplevede, at det dengang var svært for min familie at forstå, hvorfor min søn ikke kunne deltage, hverken juleaften eller til julefrokost i juledagene. Jeg blev ked af, at min familie ikke helt forstod det, men allerværst var det for min søn, som fik dårlig samvittighed. Han var om nogen endnu mere ked af det, fordi han ville jo gerne være sammen med familien, men han kunne simpelthen ikke, fordi hans følelser af angst blev så voldsomme, at han også fik det fysisk dårligt.

Med årene fandt jeg roen til at acceptere vores situation og andre folks reaktioner. Men følelserne sidder stadig i mig, og mine tanker går til alle jer, der sidder i samme situation lige nu. Det er nemlig svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg valgte dengang at holde en stille jul hjemme, kun os selv. For det, kom jeg frem til, var det rigtige for os. Så mit råd er, at man som forælder til et barn med angstproblematikker skal undersøge sine egne tanker og lytte godt efter sig selv.
Jeg tror nemlig, at hvis vi giver os selv lov, så har vi ofte selv svaret på, hvad der er rigtigt for os og vores børn. Og så gælder det om at forventningsafstemme og godt at tænke: “Den perfekte jul er den bedst mulige jul.”

AF MIA KRISTINA HANSEN, FORMAND FOR FORENINGEN FOR BØRN MED ANGST OG FOR SIND-LANDSFORENINGEN FOR PSYKISK SUNDHED