Kurser
Vi afholder forskellige arrangementer i form af workshops, oplæg og kurser, som blandt andet kan være med til at skabe forståelse og tolerance for børn og unge med angst.
Du behøver ikke være medlem af foreningen, for at kunne deltage i vores arrangementer.
Vores kurser afholdes, på baggrund af de regler og anbefalinger der er fra myndighederne i forhold til coronavirus.
- This event has passed.
”Det er mors skyld!” Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel
31. oktober 2022 kl. 19:00 - 21:00
GratisMandag d.31. oktober kl. 19-21 inviterer Foreningen Børn med Angst til foredrag i Frivilligcenteret i Roskilde. Et foredrag som henvender sig til pårørende, fagprofessionelle og andre med interesse for emnet.
”Det er din skyld!” Mødre har gennem tiderne oplevet, at pilen peger på dem, hvis deres barn er psykisk sårbar. Skylden påføres dem direkte eller indirekte af omverden, fagprofessionelle og i nogle tilfælde af mødrene selv.
Hvordan kan det være, at det er primært er mødrene, der føler og tillægges skyld? Det satte Dorthe Stieper sig for at undersøge, og det er blevet til bogen ”Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”, som udkom i september.
Dorthe Stieper har en baggrund som journalist og forfatter, men har de sidste fem år arbejdet som pårørendementor for forældre til børn og unge med særlige behov og psykisk sårbarhed. I sit arbejde støder hun på problematikken igen og igen.
I sin nye bog interviewer hun 11 eksperter med kompetent viden og markante holdninger i jagten på at finde ud af, hvad bl.a. psykologien, lægevidenskaben og kønsforskningen har at sige. Eksperterne er Susan Hart, Dion Sommer, Merete Nordentoft, Nina Tejs Jørring, Per Schultz Jørgensen, Bettina Post, Lennart Pedersen, Emilia van Hauen, Ulla Rung Weeke, Lars J. Sørensen og Preben Kok.
I foredraget fortæller Dorthe Stieper om:
· Baggrunden for bogen
· Er det mors skyld, når et barn udvikler psykisk sårbarhed?
· Hvis ja: Er der virkelig så mange dårlige mødre nu om dage, siden vi ser en stigning i børn og unges psykiske mistrivsel?
· Hvad gør mødrene med skylden? Og hvad gør skylden ved dem og relationen til deres børn?
· Hvad siger eksperterne? Hvad siger lægevidenskaben, udviklingspsykologien og kønsforskningen?
0 kommentarer på “”Det er mors skyld!” Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”Tilføj din kommentar →