Kurser, Workshops & Oplæg

Kurser

Vi afholder forskellige arrangementer i form af workshops, oplæg og kurser, som blandt andet kan være med til at skabe forståelse og tolerance for børn og unge med angst.
Du behøver ikke være medlem af foreningen, for at kunne deltage i vores arrangementer.

Vores kurser afholdes, på baggrund af de regler og anbefalinger der er fra myndighederne i forhold til coronavirus.

Indlæser Begivenheder

« Alle

Keramikforløb for børn med angstproblematikker og deres familier

22. oktober kl. 14:30

Gratis
Vi ved, at det som familie til et barn eller en ung med angstproblematikker kan betyde meget at finde aktiviteter, hvor fokus flyttes fra bekymringer og udfordringer til nærvær, kreativitet og gode fælles oplevelser.
Derfor inviterer Foreningen for børn med angst i samarbejde med Sindrig Keramik til et særligt keramikforløb for børn fra 10 år og deres familier.
Gennem tre hyggelige og kreative mødegange skal vi arbejde med ler og keramik i et trygt og uformelt fællesskab. Her sætter vi glæden ved at skabe med hænderne og være sammen om en fælles aktivitet i centrum.
Formålet med forløbet er at skabe et frirum, hvor børn og familier kan få nye, positive erfaringer sammen og opleve hinanden i en anden sammenhæng end den, som angst ofte fylder. Samtidig giver forløbet mulighed for at møde andre familier, der kender til nogle af de samme udfordringer i hverdagen.
Keramikforløbet tager afsæt i viden om, hvordan kreative håndværksaktiviteter kan styrke trivsel og skabe ro. Forskning viser blandt andet, at arbejde med hænderne kan bidrage til at reducere stress og angst samt fremme oplevelsen af fællesskab, mestring og glæde.
Program
Forløbet består af 3 mødegange á 3 timer.
Torsdag den 22. oktober kl. 14.30-17.30
Torsdag den 29. oktober kl. 14.30-17.30
Torsdag den  5. november kl. 14.30-17.30
I løbet af forløbet vil deltagerne:
  • Arbejde med håndbygget keramik ved hjælp af blandt andet pinche- og pølseteknik.
  • Udforske forskellige kreative og dekorative teknikker.
  • Skabe egne personlige værker i stentøjsler.
  • Få mulighed for både individuelle og fælles kreative processer.
Der kræves ingen erfaring med keramik, og alle kan være med.
De færdige værker glaseres efterfølgende i værkstedet og udleveres cirka 14 dage efter den sidste mødegang.
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser til forløbet, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Hver deltager skal tilmeldes separat.
Aldersgruppe: Fra 10 år.
Vi glæder os til nogle kreative og hyggelige timer sammen med jer. 🌿🏺

Detaljer

Dato:
22. oktober
Tidspunkt:
14:30
Pris:
Gratis

Sted

Sindrig keramik
Morbærvej 28
Roskilde, Sjælland 4000 Danmark
+ Google Map

0 kommentarer på “Keramikforløb for børn med angstproblematikker og deres familierTilføj din kommentar →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *