Kurser, Workshops & Oplæg

Kurser

Vi afholder forskellige arrangementer i form af workshops, oplæg og kurser, som blandt andet kan være med til at skabe forståelse og tolerance for børn og unge med angst.
Du behøver ikke være medlem af foreningen, for at kunne deltage i vores arrangementer.

Vores kurser afholdes, på baggrund af de regler og anbefalinger der er fra myndighederne i forhold til coronavirus.

Indlæser Begivenheder

« Alle

Mere ro, når dit barn mistrives

24. oktober kl. 10:00 - 15:00

Gratis
Forældrekursus: Har dit barn det også psykisk svært? Så er du ikke alene og der er hjælp til dig!
Dette kursus  er for dig som er forældre til et barn/ung med angstproblematikker, mistrivsel og/eller skolefravær – få ro, redskaber og fællesskab.
Du er afgørende vigtig for dit barn, og det slider på dig. Derfor har du brug for redskaber til, hvordan du bedst kan passe på dig selv.
Neuropsykologisk er vi gearet til at være på udkig efter farerne omkring os, og det aktiverer bekymringer og utryghed. Derfor skal vi bevidst træne hjernen i at opsøge det, som gør os godt, og at drage omsorg for os selv.
Vi tilbyder et kursus, hvor du får konkret vejledning og kan tale med ligesindede. Ikke mindst giver vi dig et trygt sted at tale om det, som er vanskeligt. Vores håb er, at I kan blive inspirerede til, hvordan man kan få mere glæde og færre bekymringer.
På dette kursus får du indsigt og øvelser, der træner dig i:
-at øge din ro, dit nærvær og din balance gennem enkle teknikker
-at skabe ressourcer gennem mentaltræning af positive følelser
-at opbygge nye strategier til at håndtere svære følelser med større lethed
-at drage omsorg for dig selv, mens du drager omsorg for en anden
-at dele erfaringer med andre i samme situation
Det er vores håb og erfaring, at du går fra kurset med færre bekymringer og mere glæde.
Kurset veksler mellem korte oplæg, øvelser, få enkle meditationer og gruppedialog. Du behøver ikke have erfaring med at meditere. Som du kan se, er det et kursus, hvor du deltager aktivt.
Underviser
Kurset er udviklet i samarbejde med psykolog Anita Abel Hansen fra Compassion Company, som vil være facilitator og underviser. Anita er uddannet cand.psych. og psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog). Hun er autoriseret psykolog og stress-specialist med særlig interesse i at forebygge omsorgstræthed hos pårørende. Hun er blandt en håndfuld i Danmark, der er certificeret underviser i Mindful Self-Compassion fra Center for Mindfulness, San Diego University.
Du kan deltage, hvis:
Du er forælder til et barn, eller en ung under 25 år, der lever med angstproblematikker og/eller andre psykiske vanskeligheder. Dit barn behøver ikke være udredt eller have en diagnose for, at du kan deltage.
Kurset er gratis, og du behøver ikke være medlem af Foreningen for børn med angst. Vi vil dog være meget taknemmelige, hvis du vil støtte os med et medlemskab eller en donation.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive en mail til Mia Kristina Hansen, forperson for Foreningen for børn med angst, på mail@boernmedangst.dk

Detaljer

Dato:
24. oktober
Tidspunkt:
10:00 - 15:00
Pris:
Gratis

Sted

Green solution house
Strandvejen 79
Rønne, Bornholm 3700
+ Google Map

0 kommentarer på “Mere ro, når dit barn mistrivesTilføj din kommentar →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *