Sommerferien er ved at være slut, og bekymringstankerne kan begynde at melde deres ankomst, især når dit barn har svært ved at komme i skole, og hvis hverdagen før ferien var præget af uforudsigelighed. Måske har tankerne holdt sommerferie sammen med jer, og du har oplevet en vis ro i dit nervesystem.

Vi ved, hvor påvirket man bliver som forælder, når ens barn – uanset alder og klassetrin – mistrives i skolen og kæmper med angstproblematikker, der gør det svært at komme afsted. Måske har dit barn slet ikke været i skole i en længere periode, og din egen trivsel er blevet påvirket af situationen.

Konstant på vagt

Sommerferien kan være en tiltrængt pause, hvor du ikke vågner med en knude i maven og bekymringen over at skulle vække dit barn. Du ved aldrig, om dagen bliver en af dem, hvor dit barn fra starten er ked af det og gemmer sig under dynen, eller om han eller hun er i en tilstand, hvor samarbejde er muligt. Når du først har taget det første skridt og vækket dit barn, går hjernen ofte i overarbejde. Hvis dit barn tydeligt ikke kan overskue dagen, skal du lægge en plan for, hvordan du håndterer dit arbejde og dine andre gøremål. Og hvis barnet står op og begynder at gøre sig klar, arbejder hjernen stadig – du er konstant på vagt for de mindste tegn på, at situationen kan vende.

Selv når det lykkes dit barn at komme i skole, kan det være nervepirrende. Hvor længe går der, før du hører noget fra skolen eller dit barn? Går noget galt i løbet af dagen, som udløser en reaktion og gør det svært at gennemføre og måske også gør næste dag endnu sværere, så det hele starter forfra?

Husk: Du gør dit bedste

Det føles ofte, som om det går fremad, men som et lyn fra en klar himmel kan situationen ændre sig. Det kan føles, som alting starter forfra, som om det arbejde, du har lagt i at berolige og skabe tryghed, pludselig er væk, og håbløsheden melder sig.

Der findes desværre ikke et quickfix, der kan ændre på følelserne eller forvandle livssituationen fra den ene dag til den anden. Men vi vil gerne minde dig om, at angst “bare” er en følelse. Den kan gå over igen. Du er ikke alene, og du er hverken skør eller en dårlig forælder. Du kender dit barn bedst.

Vær kærlig over for dig selv som forælder. Tal til dig selv, som du ville tale til en god ven. Tro på, at du gør dit bedste, og hvis du kunne gøre noget andet, så havde du gjort det. Det samme gælder dit barn.