Foreningen for børn med angst er et fællesskab, hvor forståelse og omsorg går hånd i hånd. I marts kan vi fejre 10-års jubilæum for foreningen, der i høj grad stadig er brug for. Samfundets syn på børns angstproblematikker kan stadig være præget af misforståelser.

(Denne artikel er fra SINDbladet februar 2026) Når angst rammer et barn, rammer det hele familien.

Som forældre står vi ofte med en følelse af magtesløshed og ensomhed, men du er ikke alene. De situationer, vi oplever, kan være forskellige, fordi hvert barn er unikt, men følelserne er de samme. Og de er helt normale, når man står i en unormal situation. Foreningen for børn med angst er et fællesskab, hvor forståelse og omsorg går hånd i hånd.

Foreningen for børn med angst går ind i et nyt år, og i marts kan vi fejre 10-års jubilæum. Det er en milepæl, der minder os om, hvorfor vi startede: fordi vi havde brug for hinanden. Tilbage i 2014 var vi en lille gruppe forældre, der mødtes over en kop kaffe. Vi havde alle børn med angstproblematikker, og vi havde alle brug for et sted, hvor vi kunne dele det svære uden at skulle forklare os eller føle os forkerte.

Mange står i samme situation

Vi opdagede hurtigt, at selvom vores børn er unikke, så er mange af de situationer, vi står i, de samme. Skolefravær. Konflikter med systemet. Bekymringen for fremtiden. Følelsen af at blive mistænkeliggjort som forælder, når man kæmper for sit barns trivsel. Det er oplevelser, der går igen, og som skaber en fælles forståelse. Når vi mødes, enten fysisk eller online, sker der noget helt særligt: Vi kan trække vejret dybt, fordi vi er omgivet af mennesker, der forstår. Ikke fordi de har læst om angst, men fordi de selv har stået der.

Jeg husker tydeligt, hvordan min egen søn skulle tilbage til skole efter to års fuldt fravær. Det var en kamp, og jeg følte mig ofte magtesløs. Den følelse kender mange af os. Når man står derhjemme og ser sit barn kæmpe med angst, og man ikke kan “fikse” det, så føles det som om, man svigter. Men her er det, vi skal huske: Det er normalt at føle magtesløshed i en unormal situation. Du er ikke alene. Vi er mange, der har stået præcis der, med de samme tanker og den samme sorg over, at ens barn ikke bliver mødt med forståelse.

Du er ikke alene

Samfundets syn på børns angstproblematikker kan stadig være præget af misforståelser. Det gør ondt, når man oplever stigmatisering, eller når ens bekymring bliver tolket som overbeskyttelse. Men i vores fællesskab er der plads til at være den forælder, der kæmper, uden skam. Her bliver du mødt med omsorg, respekt og en dyb forståelse for, hvor svært det er.

Så hvis du sidder derhjemme og føler dig alene, så husk: Du er ikke alene. Dine følelser er helt normale. Og der findes et fællesskab, hvor vi står sammen for vores børn og for hinanden.